På Jobben: Kæmp mod kriminalitet i The Sims!

Postet af AlexanderAhlsen, onsdag den 25. februar 2015 Et nyt blogindlæg med nye billeder fra politikarrieren er netop gået op på den officielle The Sims-side – læs det her!

** Vi håber, I nød sidste uges blog, hvor I fik et indblik i, hvordan en arbejdsdag forløber, når man spiller som læge i The Sims 4** jobben og alt det drama, der udspiller sig.

Denne uge kigger vi nærmere på politikarrieren. Tjek vores nyeste video, som handler om livet på jobben som politisim i The Sims 4 På jobben.

Nu tager vi et kig på livet til Tate Rackett, en ung efterforsker, der kæmper for at arbejde sig op og en dag blive politimester.

På Jobben: Kæmp mod kriminalitet i The Sims!

Dagen begynder kl. 4.00, da telefonen ringer. Det er en kold morgen, og det er bælgmørkt udenfor. Efterforsker Rackett tager sit tjenestekort og en kop kaffe med – sort, selvfølgelig – og sætter kursen mod gerningsstedet: en populær natklub, der på mystisk vis begyndte at brænde aftenen før. Han ankommer og begynder at undersøge området. Dette er ikke det første brandtilfælde denne uge. Rackett venter på, at gerningsmanden begår en fejl og efterlader et spor, der kan hjælpe med at løse sagen. Måske er det i dag.

At finde den sim, der står bag denne serie af forbrydelser, er ikke blot endnu en sag for Rackett – det er personligt. For 15 lange simdage siden mistede Rackett sin ven i en tragisk brand. På uforklarlig vis var han blevet fanget i et rum uden døre, og det var ikke muligt at redde ham.

Rackett undersøger gerningsstedet nærmere og finder nogle genstande at tage fingeraftryk af. Han samler bevismateriale op og er lige ved at sætte kursen mod stationen, da nogen banker ham på skulderen. Han vender sig om og ser direkte ind i øjnene på en smuk, lys sim i sportstøj – det første vidne.

Hun havde været ude at jogge den dag, lige inden hun mødte på arbejde på hospitalet. Rackett noterer detaljerne og skynder sig til stationen, hvor han har et fuldt udstyret laboratorium. Han kører alt bevismaterialet igennem den kemiske analysator i håb om at finde oplysninger om den mistænkte.

Ifølge øjenvidnets rapport lader det til, at den mistænkte er en voksen mand i god form. Rackett tager telefonen frem og udsteder en efterlysning.

Rackett får endelig de oplysninger, der skal til for at løse mysteriet. En sim, der passer til beskrivelsen, er blevet set i en lokal park.

Da han indser, at der er mange simmer i området, begynder han at afhøre dem én efter én i håb om, at nogen kan pege ud den mistænkte. Han må være sikker. Ugen før anholdt han den forkerte sim – og det var pinligt af den store skuffe.

Netop da ser han af øjenkrogen en sim, der laver armstrækninger. Det er hovedmistænkte, og det er tid til anholdelse.

På Jobben: Kæmp mod kriminalitet i The Sims!

På stationen fører Rackett den mistænkte til modtagelsen for at visitere ham, tage signalementsbilleder og fingeraftryk. Det har taget lang tid, og nu har Rackett lyst til at lade ham vente lidt. Han låser ham inde i en celle og lader ham sidde der. Selv går han op for at løfte lidt vægte, spise noget og slappe af. Når der er gået et stykke tid, går han ind i cellen, henter den mistænkte og placerer ham ved afhøringsbordet. Han bruger alle de værktøjer, han har til rådighed – starter som den venlige betjent, skifter til den hårde linje og slutter med at fremlægge alt bevismaterialet mod den mistænkte.

Det virker. Den mistænkte tilstår. Endnu en sag løst.

Det har været en lang dag, og Rackett tager hjem for at slappe af i sofaen med sin yndlingsdrik, en Mørk og stormfuld. Endnu en vellykket dag som efterforsker er overstået i The Sims 4 På jobben.

Vi håber, du nød dette smugkig på politikarrieren. Næste uge udforsker vi det spændende liv som forsker. Følg med!

I april overtager simmene styringen på arbejdspladsen i udvidelsespakken The Sims 4 På jobben. Du styrer alt, hvad simmene foretager sig, mens de tackler tre nye, aktive karrierer. Nu kan du redde liv som en modig læge, opklare forbrydelser som en frygtløs efterforsker og opfinde skøre ting som en gal forsker. Du får også mulighed for at lade simmene udfolde deres iværksættertalent og bygge og tilpasse forskellige butikker. Derudover er der nye steder at besøge, nye færdigheder at lære og mulighed for at møde rumvæsener!

Del dette:

Relateret

This post is also available in: English

SG15